Politiken den 18.11.2006
»Cepos er blevet en telefonsvarer«. Der var knubbede ord og udfald, da tænketanke tænkte tanker om egne kvaliteter ved Politologisk Netværks debataften på Københavns Universitet.
Af Kristoffer Holm Pedersen
Institutleder Lars Bille slår ud med hånden mod den kasse blandet vand, der står på gulvet ved siden af ham.
»Og så minder jeg om, at øl og vand er gratis«.
»Næh, betalt af nogle andre«, bryder Martin Ågerup, direktør for Cepos, lynhurtigt ind. Og så er tonen ligesom lagt.
For det skal handle om tænketanke og deres forskellige ideologiske og politiske ståsted på Institut for Statskundskab her tirsdag aften. Det gamle Kommunehospital lægger fyldt lokale til, at fire repræsentanter fra danske tænketanke diskuterer deres ligheder og modsætninger.
Martin Ågerup fra Cepos lægger ud med en specificering af, hvad en tænketank er.
»I Danmark kalder man hvilket som helst råd, regeringen nedsætter, en tænketank. Men den oprindelige ide var, at tænketanke skulle træde et skridt væk det politiske system og tænke nogle tanker uafhængigt af det. Cepos er en ideologisk tænketank, en frimarkedstænketank, der adskiller sig fra ngo’er ved ikke at repræsentere en interesse, men et idegrundlag. Det er derfor, Cepos er så hårdt tiltrængt«, siger Ågerup med et selvsikkert smil til forsamlingen.
Noa Redington, redaktør for ugebrevet Mandag Morgen, er meget begejstret – for Mandag Morgen. Derudover siger han, at tænketanke, som vi kender dem, er en døende art: »Tænketanke er afspejlinger af den verden, vi kendte, og ikke den verden, vi kender«, siger han og anklager de ideologiske tænketanke for at være blevet propagandistiske og forudsigelige.
»Cepos’ ideologiske kompas har sat sig fast. De behøver dybest set bare en telefonsvarer, der henviser til Adam Smiths samlede værker, så er der ikke mere tænkning i den tank«, siger han til stor morskab for tilhørerne.
Finn Kenneth Hansen fra CASA mener ikke, at han tilhører nogen tænketank, og føler sig derfor ikke truet.
»CASA er et kritisk, uafhængigt analysecenter. Vi er hverken en interesseorganisation eller har noget ideologisk idegrundlag. Vi er vagthund over for enhver siddende regering og har den målsætning, at vi vil inddrage de dårligst stillede borgere i alt, hvad vi laver«, siger han.
Anita Vium fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er heller ikke helt vild med betegnelsen ’tænketank’:
»Vi blev oprettet i 1936 som et erhvervsråd, der skulle matche DI og DA. Langsomt udviklede det sig til, at vi lavede bredere samfundsanalyser, og i den forbindelse er andre så begyndt at kalde os for tænketank. Og så tænkte vi: Nå ja, det lyder meget fancy«, siger Vium med et skuldertræk.
Efter den første præsentationsrunde er det tid til debat, hvor navnlig spørgsmålet om tænketankenes originalitet og ideologi bliver taget op igen.
Ågerup synes ikke, at Redington har argumenteret overbevisende for, at Cepos tilhører en døende race.
»Kvaliteten af en idé skal ikke vurderes på, om den er original, den skal vurderes på, om den fører til det ønskede resultat. Det er klart, at hvis man går ind for det frie marked, så er det nok meget forudsigeligt, at man vil argumentere for lavere skatter«, siger han.
Det er kun sundt, at en tænketank har et ideologisk kompas, mener Ågerup. Det, der adskiller Cepos fra Mandag Morgen, er bare, at Cepos er åben om sit.
Redington siger, at en tænketank primært skal udfordre den konsensus, der findes i samfundet, og det er de ideologiske tænketanke som Cepos og AE ikke gode til, fordi de ikke kan omstille sig fra de gamle samfundsformer.
»Cepos og AE repræsenterer jo det gamle system. Men de gamle konflikter er under opbrydning. Lad mig komme med et eksempel: Et af de største problemer i den vestlige verden er fedmen, folkesundheden. Det er et eksempel på, hvordan vi bliver nødt til at tænke nye løsninger, og hvor vi ikke kan navigere ud fra det kompas, Adam Smith udstyrede os med for 300 år siden«, siger Redington.
Finn Kenneth Hansen er enig i Noa Redingtons kritik af AE og Cepos. Deres idegrundlag svækker deres uafhængighed og evne til at kritisere bredt og alment.
»Cepos står på et ideologisk grundlag til højre for regeringen med nogle meget firkantede synspunkter. På et tidspunkt bliver man træt af at høre, hvad Cepos mener. Når vi får et regeringsskifte, bliver Cepos helt uinteressant«, siger han.
Tænketanke kan ikke lide ordet magt – de foretrækker indflydelse. Det bliver klart efter pausen, da Politiken spørger om, hvor meget magt tænketankene mener, at de har i samfundet i dag. Det får stemningen i panelet til at dale et par grader. Tænketanke har ikke magt, lyder det, tænketanke har indflydelse.
Og så alligevel: På spørgsmål fra Lars Bille om, hvilke konkrete resultater tænketankene kan henvise til, kan alle fire fortælle om succeshistorier, hvor de har fået et specifikt synspunkt igennem. Og både Cepos og AE udfører en eller anden form for lobbyvirksomhed, som ingen af dem dog har lyst til at uddybe, nu hvor Politiken er til stede blandt tilhørerne.
Det sidste spørgsmål fra salen går på, om der er mere behov for tænketanke i dag end tidligere. Det mener panelet nok.
Som Noa Redington slutter:
»Behovet for Mandag Morgen har aldrig været større. Tænketanken er kommet for at blive. Men det skal være den rigtige tænketank: fordomsfri og original med kort afstand mellem tale og handling. En handlingstank mere end en tænketank«.
mycorporateblog by kristoffer holm pedersen 