R?

Hvor er De Radikale? Det er et spørgsmål der er stillet før, men som desværre åbenbart kan blive stillet igen og igen: Hvor gemmer R sig, når åbenlyse vindersager udspiller sig i medierne?

Senest ramte håbløsheden mig under sagen om Holbergskolen og deres mødremøder: Her gør en skole en åbenlys indsats for at nå en gruppe i samfundet, der normalt har notorisk svært ved at integrere sig i det danske samfund: de (mere eller mindre) undertrykte muslimske kvinder. Og straks falder Christiansborgpolitikerne over hinanden for at fordømme initiativet. Fra SF til DF.

Hvor er den fornuftige, besindige, eftertænksomme stemme, der viser at dette –  i modsætning til hvad stort set alle andre politiske partier mener –  slet ikke er et knæfald for “muslimske mørkemænd “, men tværtimod en kæmpe inkluderende og yderst demokratisk gestus, der inviterer en stigmatiseret befolkningsgruppe indenfor? Rent taktisk betragtet, så VAR pladsen der – muligheden for at få det ledige standpunkt i et ellers fuldstændigt enigt debatlandskab. Men hvor var R? Jeg hørte dem i hvert fald ikke. Og det er simpelthen alt, alt for dårligt.

Er det unfair? Er det ikke R’s skyld, men snarere de sensationslystne medier, der ikke gider bringe fornuftige, moderende meninger til torvs, kun aggressive og forsimplede udfald? Måske, jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed. I hvert fald er det en kendsgerning at R-ledelsen fik sendt en pressemeddelelse ud om sagen, allerede tidligt om formiddagen den 4. februar, da sagen begyndte at rulle. Så de var der. Men udmeldingen havde ingen gennemslagskraft. Om det er mediernes eller pressemeddelelsens lettere kedelige, ucitérbare formuleringers skyld må man så selv gætte på. Mon ikke det er fifity-fifty?

Under alle omstændigheder: Jeg støtter R. Jeg kan godt lide R. Jeg kan ikke komme i tanke om et andet parti at stemme på end R. Men ledelsen må sørme godt snart komme ud af busken og markere sig. Hvis man ikke kan komme igennem medierne, så køb annonceplads. Forestil jer en helsides annonce i Politiken, der kort anklager alle de andre politikere for forsimplede, forhastede udmeldinger, der skader langt mere end de gavner. For sådan står sagen jo tilbage. Selv Villy har trukket i land. Hvorfor tøvede man med at tage patent på den udlægning? Så man den ikke? Eller var man bange for et spille den offensivt nok ud? Mon ikke man bare der kunne have vundet et par af de mere nuancerede vælgere tilbage fra SFs lettere populistiske succesbølge? Jeg tror det. Men det kræver altså at R går i offensiven. Kom så!