Interessante pointer i dagens interview med Carsten Jensen i Politiken (desværre intet link) link her:
Der er sket en fatal udvikling i den politiske journalistik. De politiske journalister er blevet inficeret af spindoktor-syndromet. Virkeligheden, sandheden, og de problemer, politikken burde forholde sig til, er ikke længere relevante. Det er udelukkende taktikken, der er vigtig. Der er ingen tvivl om, at at de fleste politiske journalisters store drøm er selv at blive ansat som spindoktor. Når man så brænder ud, fordi man ikke kan finde på flere løgne – for en spindoktor er ikke andet end en professionel og højt gageret løgner – så bliver man kommentator og stjerne på en stor avis, hvor man i et fuldkommen narcissistisk orgie reducerer politik til kun at handle om magt og taktik.
Og når vi nu han et solidt folketingsflertal, som igen og igen blokerer for alle former for uvildige undersøgelser, bliver pressens rolle så meget mere påtrængende. Men hvor er den kompromisløst undersøgende journalistik. Den er der på forbrugerområdet. Hvis man tager Kontant på DR1 og forestiller sig samme lidenskab, samme næsten råhed og hensynsløshed overført til den politiske journalistik… hvor ser vi det?
Jeg kan godt lide CJ. Jeg har selvfølgelig de samme forbehold overfor ham (som jeg også beskrev i min anmeldelse af hans bog Det glemte folk), som de fleste andre mere midtsøgende mennesker: hans lidt for udprægede venstrehellighed, hans som ofte lidt for entydige kritik af højrefløjen som roden til alt ondt osv. Men i dette interview synes jeg, han har rigtig mange gode pointer: Kritikken af det forsvundne borgerlige frisind, det principløse Socialdemokrati, den håbløse politiske journalistik som i citater ovenfor (hvor specielt sammenligningen med forbrugerjournalistikken er lige i øjet), og så videre.
Jeg mener også han ser helt rigtigt i spørgsmålet om integration. Integrationen af indvandrere i Danmark må nødvendigvis starte ét sted: Med en utvetydig, udstrakt og venligt inkluderende hånd fra os til dem. Alt andet (som al den snak om underkastelse sig vores normer, om at stille krav og kræve til ansvar) vil alt for let føre til isolation frem for integration. Selvfølgelig går integration begge veje og sætter dermed også krav til indvandrerne. Men det første imødekommende skridt må vi, det danske samfund, tage. Som Jensen skriver:
En af konsekvenserne ved vores brutale integrationspolitik er, at ungdomsoprøret blandt unge indvandrere ikke retter sig mod deres konservative forældre. Det retter sig mod os og mod vores frihedsidealer. Det er jo det, sløret og tørklædet er symbol på. Det er normalt sådan, at tredje generation af indvandrere, det kan man se i USA, for alvor begynder at smelte sammen med resten af samfundet. Her sker det modsatte.
Selvfølgelig. Ville jeg føle noget som helst tilhørsforhold til et samfund som åbenlyst ikke vil vide af mig? Næppe.
mycorporateblog by kristoffer holm pedersen 