No ideas and no surprises

Nu skal det her ikke blive en filmblog, men den her artikel om Hollywoods manglende vilje til at gå nye veje har noget generelt over sig og diskuterer marketingens og brandingens indtog i filmverdenen. Her er hvad Hollywood disker op med af film denne sommer:

With that in mind, let’s look ahead to what’s on the menu for this year: four adaptations of comic books. One prequel to an adaptation of a comic book. One sequel to a sequel to a movie based on a toy. One sequel to a sequel to a sequel to a movie based on an amusement-park ride. One prequel to a remake. Two sequels to cartoons. One sequel to a comedy. An adaptation of a children’s book. An adaptation of a Saturday-morning cartoon. One sequel with a 4 in the title. Two sequels with a 5 in the title. One sequel that, if it were inclined to use numbers, would have to have a 7 1/2 in the title.

Og grunden? Top Gun! Hvemskuhatroet? Temmelig sjovt. Eller sørgeligt. Eller noget. Læs hele artiklen her.

Krigen mod Obama

New Yorker-journalisten Jane Mayer har (fortjent) fået stor omtale i forbindelse med hendes store artikel om milliardærbrødrene Charles og David Koch og deres økonomiske kæmpekrig mod liberale tendenser i det amerikanske samfund.

Brødrene har givet mere end 100 mio dollars til den amerikanske højrefløj, og artiklen afdækker både de ideologiske (Kochbrødrende er erklærede ultraliberalister og mener, at den regering der styrer bedst, er den regering der styrer mindst) såvel som de private/monetære (Kock Industries er amerikas tiende mest forurenende virksomhed) grund til denne enorme og hidtil usete støtte.

Men som Mayer selv pointerer: Kun den økonomiske støttes omfang er ny. Højrefløjen i USA har en lang og stærk tradition for at bekæmpe alle tilløb til sociale og økonomiske reformer, der kan styre landet i en mere europæisk retning.

Artiklen er lang, men vigtig.

Looting Main Street

Tilbage fra ferie og dertilhørende sommerforkølelse kan man altid lune sig med hjertevarme fortællinger fra den finansielle verden. Rolling Stone (magasinet, ikke bandet) har dykket ned i pølen med swaps, offentlige låneventyr og generel grådighed at large. Resultatet er Looting Main Street, en glimrende artikel om finanskrisens hædersmænd. Med udgangspunkt i et meget stort kloaksystem i en meget lille by i Alabama giver artiklen storartet et bredt indblik i de skrupelløse investeringer og direkte kriminelle handlinger, der var med til at køre den vestlige økonomi i sænk:

In 1996, the average monthly sewer bill for a family of four in Birmingham was only $14.71 — but that was before the county decided to build an elaborate new sewer system with the help of out-of-state financial wizards with names like Bear Stearns, Lehman Brothers, Goldman Sachs and JP Morgan Chase. The result was a monstrous pile of borrowed money that the county used to build, in essence, the world’s grandest toilet — “the Taj Mahal of sewer-treatment plants” is how one county worker put it. What happened here in Jefferson County would turn out to be the perfect metaphor for the peculiar alchemy of modern oligarchical capitalism: A mob of corrupt local officials and morally absent financiers got together to build a giant device that converted human shit into billions of dollars of profit for Wall Street — and misery for people like Lisa Pack.

Via ham her

At kede interessenterne ihjel, fortsat

Og så igen. Vil man tage præsentationen af sin virksomheds eller organisations kreative præstationer helt ud, så er den danske wunderarkitetkt Bjarke Ingels’ måde et godt bud:

En 400-siders tegneserie der dokumenterer 30+ projekter det innovative arkitektfirma har været involveret i kaldet ‘Yes is more’.

Titlen er naturligvis stjålet fra Mies van der Rohes berømte diktum ‘less is more’ og stilen er rå, legesyg og en fantastisk demonstration af kreativ do it – don’t show it.

Jeg køber min her, det burde du også gøre.

Se mere til Ingels’ fantastiske præsentationsevner i en TED-talk han gav sidste år her

Europas gæld

Strålende og stor artikel fra Der Spiegel her om Europas gældssætning, mulige fremtid og lurende kollaps. Bare rolig, den er oversat til engelsk.

Artiklen starter i Grækenland, hvor den danske chefforhandler for IMF, Poul Thomsen, er i gang med at tvinge grækerne på en stram økonomisk hestekur. Men, som artiklen argumenterer, Grækenlands problemer kan meget hurtigt sprede sig og blive Europas.

Artiklen er lang, men kan såklart anbefales i sin helhed.

NU lysner det!

… well, hvis Warren siger det, må det være rigtigt:

Billionaire Warren Buffett says the economy is finally starting to show signs of significant improvement.

Berkshire Hathaway’s CEO told the Fox Business Network on Thursday that reports from his company’s roughly 80 subsidiaries showed a ”big upswing starting in March.”

Buffett says any improvement before last month had been slow, but March brought a real change, especially in the U.S. and Asia.

Så kommer Europa også snart! Ikke?

I østen stiger… siger The Economist

Det er en mærkelig ny og på en måde usikker ting at læse om: Fremtidsudsigterne for verdens økonomiske situation. Hvor de færreste synes at argumentere for vestens fortsatte dominans er langt de fleste økonomiske fremtidsforskere enige om, at fremtiden tilhører de udviklende markeder i Asien – navnlig Indien og Kina. Så langt så godt. Hvad der dog er større usikkerhed om, er, hvad den udvikling betyder for vesten – og her navnlig Europa, der i den nærmeste fremtid fortsat vil lide under langsom vækst, ufleksible arbejsmarkeder, en ældet befolkning og økonomisk stagnation.

Skal man tro evig optimistiske Economist så vil østens dominans – og altså ikke bare indenfor produktion og billig arbejdkraft men også indenfor innovation og kreativ udvikling – komme alle til gode. Østens befolkning vil få velfærds- og produktgoder, som det før kun var os i vesten der nød godt af. Og det er naturligvis kun ret og rimeligt. Men, skriver magasinet, også vesten vil få glæde af østens dominans. Fx vil de mange overlegne, billige produkter og services, de asiatiske virksomheder udvikler, også komme et løntrængt og (relativt) fattigere Europa til gode.

Hm. Det er vist at se glasset halvt fuldt. Som ung europæer (eller japaner eller amerikaner) er det i hvert fald svært ikke at læse sådanne fremtidsudsigter uden at føle sig en smule beklemt og usikker på fremtiden (se nedenstående undersøgelse).

Men også her har Economist svaret, tilsyneladende: Nøglestenen er at lære fra Østen. Innovation, udvikling og nye forretningsmetoder må hentes til Europa og inkorporeres i vores verden.

For mit eget felt, kommunikationsrådgivningen, er det en indtil videre fuldstændig uudforsket tilgang. Hvad kan vi lære af kineserne og inderne? Og hvordan kan vi bruge det i praksis? Ved vi overhovedet, hvordan PR-konsulenterne i de lande arbejder? Eller om de overhovedet arbejder- og i så fald på et så tilstrækkeligt avanceret niveau, der gør det værd at beskæftige sig med? Den, der først finder ud af det, vil utvivlsomt lede markedet indenfor de kommende år.

Magnatar-handlen

Fremragende stykke journalistik her på Propublica! I en lang, gennemresearchet og velskrevet artikel gennemgår de to journalister, Jesse Eisinger og Jake Bernstein, de sidste hektiske boble-dage inden den store krise i 2008.

Artiklen handler om den såkaldte Magnatar Trade, hvor hedgefonden Magnatar formåede ikke bare at udnytte den lurende subprime lånekrise i USA men også at puste til den og forværre den for egen vindings skyld. Metoden var simpel og skruppelløs:

The hedge fund bought the riskiest portion of a kind of securities known as collateralized debt obligations — CDOs. If housing prices kept rising, this would provide a solid return for many years. But that’s not what hedge funds are after. They want outsized gains, the sooner the better, and Magnetar set itself up for a huge win: It placed bets that portions of its own deals would fail.

Alle de store banker var med i handlerne, der sikrede bankfolkene, der iværksatte dem, kæmpe store bonusser, men til sidst førte til bankernes fald.

Det er faktisk temmelig rystende læsning. Men også rystende god journalistik. Hvis det her er, hvad vi får, når aviserne dør, er jeg ikke synderlig bekymret.

Artiklen er lang, men læs det hele!

Hat tip ham her.

Hvis væksten udebliver

Strålende interview med PayPal-grundlæggeren, anti-utopisten, kulturpessimisten, hedge fund-ejeren og ultraliberalisten Peter Thiel på Wired.com.

Thiel har nogle ret interessante betragtninger omkring vækst og måske specielt vores urealistiske forventinger til at den enestående økonomiske vækst, vi har oplevet i de sidste 100 år, kan vare ved.

Thiel er bekymret over den økonomiske stagnation:

Wired: What happens if we don’t get the growth everyone expects?

Thiel: If it doesn’t happen, people will go bankrupt in retirement. There are systemic consequences, too. If we don’t have enough growth, we will see a powerful shift away from capitalism. There are good things and bad things about capitalism, but inequality becomes completely intolerable to society when everything’s static.

Dette mindede mig instinktivt om en bog, som vi havde hjemme på mine forældres boghylde: Grænser for vækst fra 1972 af den berømte Romklubben.

Bogens budskab er vist langt fra det samme som Thiels, men interessant er det imidlertid at samtænke begge de lidt dystre konsekvenser af en ekspanderende verden, med begrænsede ressourcer og svindende/konstante økonomiske midler. Jeg tror Thielst (en svoren kapitalist) har ret i at det kapitalistiske system er det eneste system, der aktivt både kan rumme og gøre noget ved de store sociale og økonomiske uligheder der findes i verden.

Trist for utopister både på venstre- og højrefløj. Men sådan er det nok.

Hat tip her

Re:Vækst uden jobs

Fra her. NYT’s Krugmans mening her. Informations gengivelse her.