Sjovere end denne anmelder tillader

Jeg anmelder (ikke særlig positivt) Bjarne Reuters nyeste roman Den Ægyptiske Tenor her.

Jeg har egentlig ikke meget mere at tilføje, bortset fra at Reuter efter min mening falder i den samme fælde, som så mange af tidens ‘satirkere’ falder i: Nemlig blot at reproducere allerede skamridte klicheer om dagens Danmark. Satire bør (i min optik, i hvert fald) være overraksende, nyskabende og få os til at se på verden – og ikke mindst os selv – på nye måder. I stedet bliver vi alt for ofte blot bekræftet i det, vi allerede mener (Pia er dum, politikerne svigefulde, religiøse fanatikere åndssvage osv.), hvilket gør satiren tandløs og kedelig. Hvad med satire der viser, at vi selv er dumme, svigefulde og åndssvage? Men en sådan satire er svær at lave. Derfor ser vi den så sjældent.

Anyway, her er anmeldelsen:

Fy for en farce – Bjarne Reuter DEN ÆGYPTISKE TENOR

Med DEN ÆGYPTISKE TENOR har Bjarne Reuter begået en såkaldt ’satirisk krimifarce’ om mord, PET, hemmelige agenter og den internationale medicinalindustri. Det er blevet til noget, der måvære årets dårligste bog.

For at sige det kort: Denne bog må du aldrig, aldriglæse. Hvad Bjarne Reuter og Gyldendal forventer, at vi skal få ud af DEN ÆGYPTISKE TENOR, er umuligt at sige. Bogen er et usjovt, uspændende, langtrukkent ridt ud i klicheernes krimihelvede og fortjener ikke det halve døgn, det tager at læse den. Lad mig begrunde:

Først plottet: Få dage før den globale fredskonference begynder i København, forsvinder hele verdens håb, den syriske chefforhandler Nazim al-Salu, på mystisk vis. Tolv timer senere dukker hans halshuggede lig op i en jysk kirke. Den korpulente og gnavne kriminalinspektør Stelman og hans uduelige assistent Larsen bliver sat på sagen. Og så går den vilde morderjagt over middelalderlige satanister, internationale spioner og smukke, mellemøstlige femme fatal’er.

Det lyder måske ikke så slemt. Men det er det. Selvom forlaget selv beskriver bogen som en ’krimifarce’, og man derfor ikke kan stille kæmpe forventninger til plottets sindrighed, er (den ultra tynde) historie så hullet og usammenhængende som en gammel si af nudler (hvordan en sådan si så er. Men den lyder ikke særlig sammenhængende). Ting sker uden begrundelse, personer dukker op uden motiv og – værst af alt for krimier – handlingsændrende elementer introduceres alt for sent i plottet. Men det er ikke det værste.

Det værste er Reuters konstante og ulidelige forsøg på at være ‘skarp’, ‘satirisk’ og ‘sjov’. Hele bogen igennem belemres man med en forceret humor, der på intet tidspunkt er morsom, men hurtigt forvandler læsningen til en lang lidelse ud i tåkrummende vitser. Som eksempel kan nævnes Reuters konstante forsøg på at være morsom ved at inkludere virkelige personer i bogen, dog omskevet til nye og ’sjove’ navne: den grædeglade forsvarsminister Søren Gademann, jetsetjunkien Rigmor Schnabel, regeringens grå excellence Claus Lord Frederiksen, den dopinganklagede cykelrytter Micky ’Killingen’ Rasmussen (kan du se hvad Reuter lige gjorde der? clever, ikke?) og Nordkoreas diktator Kim De Bil. Synes man den slags er sjovt, vil man brække sig af grin over DEN ÆGYPTISKE TENOR.

Læg dertil en hulens masse klicheer, både sproglige (mørke skyer trækker påfaldende ofte sammen, ligesom kommissær Stelmans blod har en konstant tendens til at fryse til is) og tematiske (den gnavne politimand, hans tumpede assistent, dumme, overordnede politikere), der er som taget ud af en engelsk krimiserie på DR1, og du har en virkelig dårlig bog. Derudover er DEN ÆGYPTISKE TENOR så fyldt med umorsomme oneliners, at plottet (altså det, der måtte være af det) fuldstændig drukner i Reuters forsøg på at spille funnyman, hvilket igen resulterer i et alt for langsomt fortælletempo. Der sker alt for ofte intet på siderne. Og så er 280 sider immervæk en del.

Så for at konkludere: DEN ÆGYPTISKE TENOR er et kæmpe fejlskud af en bog, der fortjener at blive læst af lige præcis ingen. Gør du det alligevel, er det på eget ansvar. Mage til farceagtig krimifarce skal man (heldigvis) lede længe efter.