Hvis væksten udebliver

Strålende interview med PayPal-grundlæggeren, anti-utopisten, kulturpessimisten, hedge fund-ejeren og ultraliberalisten Peter Thiel på Wired.com.

Thiel har nogle ret interessante betragtninger omkring vækst og måske specielt vores urealistiske forventinger til at den enestående økonomiske vækst, vi har oplevet i de sidste 100 år, kan vare ved.

Thiel er bekymret over den økonomiske stagnation:

Wired: What happens if we don’t get the growth everyone expects?

Thiel: If it doesn’t happen, people will go bankrupt in retirement. There are systemic consequences, too. If we don’t have enough growth, we will see a powerful shift away from capitalism. There are good things and bad things about capitalism, but inequality becomes completely intolerable to society when everything’s static.

Dette mindede mig instinktivt om en bog, som vi havde hjemme på mine forældres boghylde: Grænser for vækst fra 1972 af den berømte Romklubben.

Bogens budskab er vist langt fra det samme som Thiels, men interessant er det imidlertid at samtænke begge de lidt dystre konsekvenser af en ekspanderende verden, med begrænsede ressourcer og svindende/konstante økonomiske midler. Jeg tror Thielst (en svoren kapitalist) har ret i at det kapitalistiske system er det eneste system, der aktivt både kan rumme og gøre noget ved de store sociale og økonomiske uligheder der findes i verden.

Trist for utopister både på venstre- og højrefløj. Men sådan er det nok.

Hat tip her

Samme tal, forskellig statistik = politisk retorik

Går det fremad eller tilbage for USA’s økonomi? To statistikker ud fra de samme tal giver to vidt forskellige indtryk.

Mistede jobs pr måned:

Mistede jobs i alt:

Begge statistikker viser en opbremsning i jobtab. Men hvor fornemmelsen af tydelig fremgang og ‘gode tider’ er markant i første graf, viser anden graf snarere en ramt økonomi på sit absolutte lavpunkt.

Manden bag sammenligningen, Pollster’s Charles Framklin, skriver:

One can think of these two charts as data displays that reveal different aspects of data, but also as graphical political rhetoric. The different aspects of data are the sharp reduction in the rate of job loss shown so well in the OfA chart and the terrible cumulative loss to employment in the country that has not yet started to rebound that is shown in my chart. Both of those are “true facts” about the jobs data. They use exactly the same data, so differences are entirely matters of perspective and perception rather than “apples to oranges” comparisons. But while both are true stories, their substantive interpretations are quite different– one is a story of an administration’s success is stemming the tide of recession, the other is the high water mark of that tide, which has yet to begin receding.

Og den opbyggende morale:

Same data, two charts, two different impressions, both fundamentally true yet also fundamentally misleading in opposite ways.  When data and politics mix beware the power of graphs to imply their own conclusions, even with the same data. And appreciate the rhetorical success of a graph that does it’s creator’s bidding.

Hat tip her.

0.1%

0,1 procent er stigningen i eurozonens BNP i 2009s sidste 3 måneder i forhold til kvartalet før. Det er dårligt nyt og peger på uhyre langsom vækst i Europas plagede økonomier. Værst er det naturligvis i det sydlige Europa, hvor BNP direkte falder mens nord- og Centraleuropa holder nulvækst eller går en smule frem. The Economist har den fulde udlægning her.

Løsningen? Køb, køb, køb! og frem for alt da europæisk! Og håb så på at Grækenlands tumultiske økonomi sender så tilpas store chok ud i resten af Europa så euroen falder fra sit alt for stærke leje og umuliggør eksport. Og her gik man og troede at den græske tragedie var dårlig for os.

Hvad euroens nedtur betyder for kronen og den danske vækst melder historien ikke noget om.

6.6 procent

6.6 procent. Det er den samlede globale arbejdsløshed, der meget vel kan ramme verden i 2010 ifølge The International Labour Organization (ILO). Tallet er ikke højere end da den globale arbejdsløshed var på sit højeste i 2009. Men det peger på en trend, der let kan forsure genopbygningen af verdensøkonomien: Vækst uden jobs.

I sin seneste Global Employment Trends-rapport peger ILO blandt andet på følgende foruroligende trends:

The first is that the global recession created an unprecedented level of unemployment in 2009, with the number of jobless people worldwide rising by 34m since 2007, to 212m. The ILO forecasts that global unemployment will remain at essentially the same level (6.5%) in 2010. Second, the number of unemployed youth also registered a record increase. Nearly one out of every eight people under the age of 24 is currently jobless. Third, the ILO now classifies over half of the world’s workers—some 1.5bn people—as economically “vulnerable”.

De hårdest ramte økonomier bliver ifølge ILO I-landene, der vil opleve et sandt boom i arbejdsløshed, mens den øvrige verden (Afrika, Fjern- og Mellemøsten, landene omkring Stillehavet) ikke bliver nævneværdigt ramt, og de nye økonomier som Indien og Kina fortsætter deres økonomiske og jobmæssige fremgang.

I deres udlægning af rapporten peger The Economist Intelligence Unit på en række følger af den øgede arbejdsløshed i Industrilandene: Den økonomiske vækst vil blive svagere, den generelle levestandard vil falde og der vil være risiko for politisk og folkelig uro, hvis politikerne ikke formår at løse situationen.

Verdens leder bliver altså snart nødt til at tackle arbejdsløsheden med samme iver og beslutsomhed, som de tacklede finans- og bankverdenens problemer. Men med allerede store underskud på statsbudgetterne kan det vise sig svære end som så.

“Spændende tider vi går imod”, er vel den positive udlægning af situationen.