Fuck asier, Anne Knudsen!

Der er mange måder at sige intellektuelt ‘fuck af’ på. Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen, at en af de mere subtilt/perfide kommer fra en af Danmarks bedste journalister Lasse Ellegaard.

Som kommentar til Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsens anmeldelse af Fredrik Barths bog Afghanistan og Taleban, som Ellegard har skrevet forordet til, svarer Ellegard på fornemste vis sådan her i sidste fredags WA (desværre intet link):

Historien har det med at indhente én. I mit tilfælde i skikkelse af Anne Knudsen, der alt for længe har redigeret Weekendavisen. I en anmeldelse (5.2.) af Fredrik Barths bog Afghanistan harcellerer hun over en banal trykfejl i mit forord, der er godkendt af Barth. Den medgiver jeg gerne. Men beskyldninger uden dokumentation om, at teksten er fyldt med faktuelle fejl og at jeg ‘latterligt’ sætter lighedstegn mellem taleban og den mujahedin-alliance, der fordrev sovjet-styrkerne i 80erne, forekommer mig en anelse skingre. Læsere af anmeldelsen bibringes det indtryk, at jeg baserer mine ‘grotesk uvidende’ udsagn på et ophold for 24 år siden med Læger uden Grænser.

Nej, det gør jeg ikke. Hvad angår det danske lægehold i 1986, havde det intet at gøre med Læger uden Grænser, men var udsendt at den daværende danske Afghanistan-komité – spørg Weekendavisens Ulrik Høy. Forordet er dels baseret på på litteratur om Afghanistan-krigerne af bl.a. Michael Sceuer og Achmed Rachid, dels hvad jeg selv har set og hørt. Udover opholdet i Helmand, hvor jeg var ‘embedded’ med mujahedin, rejste jeg til Kabul straks efter talebanernes erobring af byen i september 1996 og dækkede bl.a. krigen mod Nordalliancens Ahmad Shah Massoud. Efter 11. september 2001 var jeg i Pakistan, hvor jeg udover taleban-diplomater og -krigere interviewede ovennævnte Ahmed Rachid.

Jeg konstaterede, at taleban, skønt formelt dannet i 1994, ikke var kommet ned fra himlen. Militsen, indtil ca. 1998  støttet af USA, bestod i vidt omfang af veteraner fra 1980erne, der efter pashtunsk skik skiftede side i takt med elimineringen af lokale krigsherrers militser. Talebanledernes tætte forhold til Osama bin Ladens ‘arabiske afghanere’ peger også tilbage til 80erne. At kampteknikker og politiske mål varierer med tid, bevæbning og lokale forhold er indlysende. Min pointe var, og er, at det overordnede mål for taleban i dag og mujahedin i 80erne er det samme: Jihad mod en indtrængende (kristen) fjende.

Hverken i 1986, 1996 eller 2001 så jeg noget til Anne Knudsen ude på de steder. Jeg husker, at hun i de år ofte skrev fra ferieøen Korsika, og det er jo også spændende.

Boom!