Denne artikel fra det nye New Yorker retfærdiggør et hurtigt link.
The Lie Factory, hedder artiklen, skrevet af den strålende Jill Lepore, og handler om opfindelsen af politiske PR-konsulenter i Amerika. Artiklen er et kritisk blik på forældrende til politisk PR, ægte- og businessparret Clem Whitaker and Leone Baxter, som i deres firma Campaigns Inc. begyndte at praktisere politisk PR i 1930’erne. Metoderne og strategien var stort set de samme dengang, som de er i dag. Ikke meget er forandret.
Artiklen lægger ikke skjul på sit ståsted, hvilket jeg egentlig synes er meget befriende: Politiske PR-konsulenter, lobbyister, særlige rådgivere, you name it er dårlige for demokratiet. Ifølge artiklen symboliserer de kampen mellem folket og big business – og hidtil har big business vundet hver runde klart.
Mest sigende er artiklen dog det eneste sted, hvor hovedpersonerne selv kommer til orde. Efter en lang (og lukrativ) karriere med at fordreje sandheder, manipulere folkestemningen og promovere big business’ særinteresser har den 90-årige Leone Baxter dette svar på spørgsmålet, om hvorvidt politisk public relations ikke giver for meget magt til de personer, der udfører det:
It certainly could and has in some instances,” she said, carefully. “In this profession of leading men’s minds, this is the reason I feel it must be in the hands of the most ethical, principled people—people with real concern for the world around them, for people around them—or else it will erode into the hands of people who have no regard for the world around them. It could be a very, very destructive thing.
Det er godt. Læs hele artiklen her.
mycorporateblog by kristoffer holm pedersen 