Sanselige Sevilla

Klarer man at svede sig igennem 40+ varmegrader, er forførende Sevilla i det smukke Andalusien en fryd for øjne, ører og smagsløg

Af Kristoffer Holm Pedersen
Dagbladet Information 3/10 2009

Der findes næppe en by, der lever mere op til forestillingen om det forførende Spanien end Sevilla. Med sine elegante hombres, skønne señoritas og inciterende flamencorytmer er det svært ikke at forelske sig i byen. Det er ikke for ingenting, at Sevilla er Carmens, Don Juans og Figaros by.

Sevilla ligger som en farverig perle på bredden af Rio Guadalquivir midt i det tørre og sandfarvede Andalusien. Villaerne og husene er malet i stærke røde og orange farver og i den gamle bykerne omkring Barrio de Santa Cruz er gaderne så smalle at man må springe ind i døråbninger for at undgå de forbisusende biler.

De smalle gader er der en god grund til: skygge. Sevilla er en af Spaniens varmeste byer med sommertemperaturer, der ofte når over de 40 grader om dagen og sjældent under de 30 om natten. Det er noget af en prøvelse at slæbe sig rundt i Sevillas eftermiddagssol, og bortset fra enkelte japanske turistgrupper er der stort set heller ingen der forsøger. Mellem 14-19 ligger Sevillas gader således nærmest øde hen, og kun omkring kl. 20, hvor solen synker ned under hustagene, kommer sevillanoerne frem fra deres siestaskjul igen.

Hvad gør man så i de lange eftermiddagstimer? Et godt bud er at gøre som de kaliffer, der fra 712-1248 regerede Sevilla i det muslimsk besatte Al-Andalus. Alcázar, Sevillas gamle, mauriske fæstning, havde naturligvis til hensigt at beskytte byen mod kristne angreb. Men vigtigst syntes nu at have været de plaskende springvand, skyggefulde patioer og duftende appelsintræer, der fylder det meste af det store slotskompleks. Her, blandt smukt udskårne halvmåner, kølige palmelunde og fritgående påfugle, føler man sig nærmest hensat til noget fra 1001 nats eventyr.

Trænger man til at blive luftet igennem, kan man enten tage den korte tur ned til floden, hvorfra det spanske imperiums blomstrende amerikahandel blev ført. Eller man kan klatre de 90 meter op i La Giralda, Sevillas kirketårn. Det elegante tårn er det eneste der er tilbage af den tidligere moske, der lå her før katedralen, og herfra er en fantastisk og blæsende udsigt over Sevillas spir og tage. Nede i den enorme katedral finder man verdens største altertavle og et monument, der efter sigende indeholder Christopher Columbus’ jordiske rester.

Mens temperaturen sænker sig til det tolerable, kan man langsomt begynde at tænke på aftensmad. Sevilla er tapas’ens hjemby, så her er alle muligheder for at dykke ned i andalusiske klassikere som salmojero (en tykkere version af gazpacho), honingstegt lam, tortillitas bacalao (små æggekager med torsk) og spicy oliven. Gode steder er den rustikke hul-i-væggen-bar Álvaro Peregil, der serverer egen appelsinvin, og Bodega Santa Cruz, hvor tjenerne skriver ens regning direkte med kridt på baren, efterhånden som man bestiller sig igennem tapaskortet. Så kan man hele tiden følge med i, hvor rørende billigt det hele er: Aftensmad for to sniger sig sjældent op over de 15 euro.

Sevilla er også arnestedet for to ærkespanske kulturer: tyrefægtning og flamenco. Tyrefægtning opleves bedst under den seks dage lange Feria de Abril, hvor landets største matadorer kommer til byen. Flamenco kan til gengæld opleves hele året. Ønsker man at opleve ægte flamencostemning skal man søge til barer som La Carbonería, der har til huse i en tidligere kulkælder. Med vakkelvorne borde, lille improviseret scene og et begejstret lokalt publikum er det så tæt på den ægte, svedende flamencovare man kommer.

Og som flamencorytmerne følger én hjem gennem de smalle nattegyder, er det svært ikke at føle sig bare en lille smule forført af Don Juans og Carmens sanselige Sevilla.